Festen indledtes kl. 17:30, hvor foreningens formand, Mads Rahbek bød velkommen til foreningens første bestyrelse, de fremmødte festdeltagere, musikken og pressen. Sluttelig præsenterede han aftenens toastmaster Frede Lauritsen, der gav en information om aftenens forløb til de 209 festklædte gæster, så han i samarbejde med køkkenet kunne holde tidsplanen i stram snor, hvad der skulle vise sig at være svært.

Toastmasteren bad om, at han fik en melding fra dem, der havde i sinde at komme med indslag i løbet af aftenen og understregede, at allerede flere optrådte på listen. De forskellige indslag ville blive placeret, så det passede bedst muligt ind i, at sovsen serveredes, når den var varm og isen, når den var kold. Samtidig blev rygning før hovedretten frabedt.

Ind imellem mad og taler serverede toastmasteren små historier, der relaterede til situationerne.

Angående rygning - så prøvede formanden for foreningen ”Cigarens venner” at finde en person, der kunne reklamere for foreningen. Det skulle være en, der havde røget i mange år, og som stadig var sund og rask på sjæl og krop.

- Det var bestemt ikke en let opgave, for langt de fleste rygere var mer eller mindre ødelagt af tjæreforgiftning. Endelig fandt formanden da frem til en mand, der trods det han havde røget i 70 år så nogenlunde normal og frisk ud. Formanden i ”Cigarens venner” foreslog, at de holdt et møde den følgende dag kl. 10.

”Nej, nej - det går slet ikke,” sagde cigarrygeren.

”Hvorfor ikke da?” spurgte formanden.

”Nej, nej - jeg er aldrig færdig med at hoste før over middag.”

Toastmasteren orienterede om en gæstebog, der blev sendt rundt ved bordene. Han pointerede, hvor vigtigt det var, at alle gæster ville skrive et par bemærkninger i bogen. Ikke kun navn, men gerne yderligere kommentarer om bopæl, om man dansede, eller havde danset folkedans hvor, hvornår og hvorfor. Samt små episoder om oplevelser - seriøse eller morsomme - i foreningen eller ej. Opfordringen resulterede i adskillige sider til gæstebogen, der styres af Bente Nielsen. Hun vil også sætte billeder, taler, oplysninger og hvad hun ellers finder af interessante ting i bogen.

Herefter præsenteredes Ringkjøbingegnens Folkedanserforenings første bestyrelse, som alle var mødt:

Formand:                           Ejnar Johansen

Sekretær:                           Jonna Green

Kasserer:                           Peter Søgaard Kristiansen

Bestyrelsesmedlem:          Hans Røy

Bestyrelsesmedlem:          Christen Nygaard

Toastmasteren fastslog, at vi her havde et klart bevis på, hvor sundt det er at danse folkedans, for I ser alle umådelig friske og aktive ud. Hvorefter de fik en klapsalve.

En af toastmasterens historier:

For nylig var Hanne og jeg til fødselsdag hos et ægtepar, der begge fyldte tres år. De havde begge opført sig pænt livet igennem, så de fik besøg af den gode fe, der tilbød at opfylde et ønske for dem hver.

”Åh, hvor ville jeg gerne rejse Jorden rundt,” sagde konen.

Vupti - stod hun med billetten i hånden.

Manden var lidt beklemt ved sit ønske, men endelig kom det frem - om end lidt spagfærdigt.

”Jeg kunne nu godt tænke mig en kone, der var 30 år yngre end mig.” Vupti - så var han 90.

Til festen havde Egon Vestergaard dygtigt designet et flot sanghæfte. Sangene heri var valgt af Tina Jensen. Første sang var: ”Pris til folkedansen,” skrevet af vores allesammens Ragna Tang.

Så var det tid, at starte på aftenens menu. Forret: Hønsesalat af kyllingebryst, pyntet med bacon og persille. Uhyre velsmagende.

Efter forretten blev selskabet orienteret om, at den største begivenhed i Danmark i året 1964 var fødslen den 8. sept. af foreningen Ringkjøbingegnens Folkedanserforening. Enkelte andre småting var dog også sket i vort land i kalenderåret 1964:

ATP blev indført ved lov af 3. marts

Harald Søbye sognepræst i Blovstrød blev 3. april suspenderes fra sit embede af kirkeminister Bodil Koch.

Nyretransplantation udførtes 21. april for første gang i Danmark på Aarhus Kommunehospital.

Den lille Havfrue mistede hovedet natten til 25. april. Attentatet tilskrives multikunstneren Jørgen Nash. Havfruen får et nyt hoved 1. juni, og

den "gamle" dame fra 1913 er blevet endnu mere kendt.

Mælkeflaskerne afløses fra 19. juni af papkartoner. Først København og gradvis over hele landet.

Jyllands Posten kostede 50 øre

Spiralen som svangerskabsforebyggende middel blev opfundet

Bryggeriet Stjernen nedlægges 26. aug.                                           .

Historisk-arkæologisk Forsøgscenter i Lejre åbner 14. sept. på Ledreborgs jorder.

Prinsesse Anne-Marie blev 18. sept. gift med sin “Tino,” Kong Konstantinos II af Grækenland.

Valby Gasværk springer i luften 26. sept. Det kunne høres over det meste af København. De økonomiske omkostninger beløb sig til 35 mio. kr.

Tronfølger Prinsesse Margrethe giver 26. okt. sin første offentlige audiens

Forbrugerbladet Tænk lanceres støttet af tipsmidler

Billund Lufthavn indvies som officiel lufthavn. SAS starter fra 1. nov. ruteflyvning Billund-Kastrup.

Vel - det er kun småting i forhold til vores forenings start. Men måske er der nogen af jer, der også husker nogle af de her nævnte begivenheder i 1964? Spurgte toastmasteren, og serverede endnu en historie:

Willy Breinholst, Danmarks mest læste humoristiske forfatter, havde været i Hvide Sande for at holde et foredrag. Han var blevet temmelig nedtrykt, for ikke en eneste holmbo havde trukket på smilebåndet, skønt Willy Breinholst var vandt til, at folk skreg af grin, når han holdt foredrag. Derfor var han noget beklemt, da han skule hæve sit honorar og beklagede overfor formanden, at han ikke kunne vække forsamlingens begejstring. Hvortil formanden sagde: “Det var nu slet et så ring, nej, do ska ha så møj manne tak for i javten, det hår væt en rigti go’e og sjov avten, a ka godt sej dæ, der var fler gång, vi var li ve å kom te å grin.“

Aftenens første tale blev holdt af Hans Røy, medlem af foreningens første bestyrelse over emnet: ”Tiden før og omkring foreningens start.”

Endnu en fra foreningens første bestyrelse holdt tale, Peter Søgaard Kristensen over emnet: ”Hvordan så økonomien ud set med kassererens briller.”

Herefter indtog en af vore spillemænd, Jan Ilsø talerstolen: ”Spillemænd gennem årene. Cd-indspilning fra 1989 med Mie Dalgaard og Ragna Tang. ”

Den helt specielle og unikke cd-indspilning med Mie Dalgaards musik og Ragna Tangs snak blev solgt til ren røverpris, dvs. til den formidable sum af 50 kr. Salget skete ved bordene under middagen af Anne Mette Førrisdahl og Henrik Faurholt. Alt for tidligt blev cd’en udsolgt, men interesserede kan bestille den hos foreningen, der vil få fremstillet yderligere eksemplarer.

Formand Mads Rahbek rettede en tak til foreningens mange dygtige ledere og spillemænd. En speciel lykønskning fik en af vore spillemænd, Arne Simonsen, der også havde 40 års jubilæum. Formanden overrakte ham et gavebevis til en koncert og en flot buket. Arne Simonsen modtog herefter en overdådig klapsalve fra forsamlingen.

Igen var det tid til en sang fra sanghæftet. Steen Steensen Blicher: ”Go jawten, go jawten.” Blicher var den første digter i Danmark, der skrev på jysk. Det var så usædvanligt, at der alene af den grund ikke var nogen anmeldere, der nedlod sig til at læse hans værker. Og så skal vi også lige huske, at i Blichers tid var det at kunne læse og skive noget ganske særligt, som kun de få var forundt.

Igen kom der mad på bordet. Hovedret: Ta’ selv bord - skinke, tomatmarineret kalkun, flødebagte kartofler, marinerede kartoffelbåde og salatbord.

Sanghæftet kom igen i brug: ”Livstræet.”

Indledning til næste taler:

Mange personer har gennem årene gjort en stor indsats i vores forening. Jeg går næppe nogen for nær, når jeg nævner, at ingen har været så markant som Ragna. Ikke blot indenfor foreningen, men i en kæmpe radius, har hun gennem årene markeret sig på en sådan måde, at man næsten ikke kunne sige folkedans uden samtidig at sige - eller i hvert fald tænke – Ragna. ”Folkedans fejer al søllehie og æ spindelvæv fra æ hjærn,” sagde hun. Det glæder os, at du Hans Tang ville være med til at fejre vort jubilæum. Uden din stille, rolige facon og enestående tålmodighed gennem årene har Ragna næppe kunnet klare den aktivitet, hun har udvist. Ofte var alle ugens aftner besat, så meget hjemmeliv har I bestemt ikke haft. Vi undres meget over, at der overhovedet blev tid til at få en lille flok af børn.

Jeg giver hermed ordet til en af børnene, der godt nok ikke er så meget barn mere, han vil fortælle om sin mor. - Ole Tang!

Vi blev vidne til en åbenhjertig, medrivende og dygtig fortæller. Hvor vi oplevede Ragna fra en noget anden vinkel, end de fleste af os var vandt til.

Foreningens første formand Ejnar Johansen fortalte herefter om sine oplevelser omkring foreningens første år og ikke mindst samarbejdet med Ragna.

En af toastmasterens historier:

Vi er blevet pålagt en lille gallupundersøgelse. Vil dem der bor i Holmsland Kommune rejser sig.

Her i formiddags blev jeg ringet op af Lars Lykke Rasmussen, han havde hørt om vores fest. Du Frede kan du ikke lige lave en lille undersøgelse for mig, sagde han. Vil du bede de gæster, der bor i Holmsland Kommune om at rejser sig, for jeg vil så gerne vide, om de holmboere blander sig med andre, når de går til fest. Eller om det kun er i politik, de er lidt stivnakket.

I bestyrelsen har vi haft voldsomme diskussioner om, hvordan vi skulle sidde. Hvad med at lave et bord alene til dem fra Holmsland, blev der foreslået, men det blev forkastet, for vi ville jo så gerne, at vi kunne få de holmboere integreret i samfundet.

Vi er kommet frem til et godt forslag gående ud på, at vi kalder storkommunen for Holmsland, og så bruger vi Holmslands skatteprocent.

Næste taler var en fra æ klit, - helt tilfældigt. Hans Tarbensen fortalte om sin tid som medlem af bestyrelsen og andre oplevelser som folkedanser.

Toastmasteren supplerede Hans med en oplevelse fra hans soldatertid.

Hans stod på vagt en kold nat, og for at varme sig lidt havde han tændt sig en cigaret. Nej, det må man nemlig ikke. Men så kom sergenten, og nu var gode råd virkelig dyre. Den eneste mulighed, Hans i skyndingen kunne finde på, var med tungen at putte cigaretten ind i munden.

”Godaften Hans,” - sagde sergenten.

”Godaften sergent.”

”Hvad er det, De har i munden, Hans?”

”Det er chokolade.”

”Hvorfor ryger det?”

”Det er fordi, det er – det er kogechokolade.”

En af vore danseledere, Lars Proustgaard fortalte om sin tid som danser og som leder. Samt noget om udgivelse af cd’er og dansebøger.

Lars er en rigtig gør det selv mand, påstod toastmasteren, men lidt udspekuleret. En dag bad han Eva:

"Kom lige og hold ved den her ledning. Kan du mærke noget?"

"Ikke spor," svarede Eva.

"Nå, - så går stærkstrømmen alligevel gennem den anden ledning."

At danse er for nogen pærelet, og så er vi nogen, der synes, det er en næsten håbløs og uovervindelig opgave. Jeg husker tydeligt, sagde toastmasteren, de besværligheder jeg blev udsat for, engang jeg dristede mig med i en lanciers. Vi skal nu høre, hvordan nogen oplever at danse lancier. Ragna og Hans Tangs svigersøn Thor Lykke Jensen kom herefter med en særdeles morsom version af en sådan oplevelse.

Herefter bad Eva Rahbek om ordet, som hun sagde, alene af de grund at hun delte adresse med formanden. Hun oplæste herefter et anonymt brev afsendt til formanden fra en danser, der ikke kunne møde op til festen. Danseren fortalte om sine mange genvordigheder ved at danse folkedans, når man er i besiddelse af mange skavanker såsom toupe, forlorne tænder og klodsethed i overmål. Et indslag der gav stor morskab.

Toastmasteren takkede herefter de rigtig mange medlemmer, der har ydet mange timers arbejde op til denne fest. Uanset hvem, hvad og hvor så har vores formand haft en finger med i spillet, sagde han. Vi skylder alle en stor tak til Mads Rahbek, for det er ikke en selvfølge, at nogen vil bruge så mange timer på foreningsarbejde. Derefter udbragte han en skål for vores formand.

Igen kom sanghæftet frem, og vi sang Jens Rosendals: ”Du kom med alt det, der var dig.”

Herefter var det blevet tid til dessert hjemmelavet is, der kom rundt to gange til stor fornøjelse for mange, efterfulgt af kaffe og kransekage.

Sanghæftet kom igen i brug, og vi sang Ragna Tangs ”Rosenvalsen” med Thor som forsanger. En meget smuk og bevæget oplevelse.

Aftenen var fremskreden og med dansen ventende i kulissen, takkede toastmasteren for den gode stemning, der aftenen igennem havde hersket i hele selskabet, og udtrykte det som - livet er pragtfuldt - alternativet er der ikke meget ved.

Herefter gav han ordet til formand Mads Rahbek for afsluttende bemærkninger.

Også formanden rettede en tak til selskabet, hallen for den gode mad og betjening, samt de mange talere der havde været på podiet. Udover de mange morsomheder de havde præsteret, havde de også været med til at kaste et historisk blik over foreningens levetid. Sluttelig takkede han aftenens toastmaster for at have ført os frelst gennem aftenen.

Herefter var det tid til dans. Fischers Fodvarmere - et orkester der gjorde det rigtig godt. Dansegulvet var forståeligt nok fyldt aftenen igennem.

Klokken 24:00 spillede orkestret brudevalsen, idet Gerda og Hans Røy havde 40 års bryllupsdag 14. nov. Formanden overrakte parret en lykønskning og en flot buket. Parret kvitterede ved at vise deres færdigheder i en flot vals.

Aftenen sluttede kl. 1:00 med den obligatoriske aftensang forfattet af Ragna Tang. Efterfølgende var der natmad bestående af rundstykker, rugbrød, pålæg, ost og kaffe/te.

Mange gav ved afskeden udtryk for, at det havde været en rigtig god og festlig aften, hvad bestyrelsen er meget taknemmelig for.

Frede

sekretær